Flest lærlinge i bygge- og anlægsbranchen
Bygge- og anlægsbranchen stod for 26 pct. af alle årslærlinge i 2017, efterfulgt af handelsbranchen og offentlig administration og service. Samlet set stod de tre brancher for 2/3 af alle årslærlinge.
Det største fald i antallet af årslærlinge er sket i handelsbranchen, hvor der var 74 færre årslærlinge i 2017 i forhold til 2012. Den største stigning i antallet af årslærlinge er sket inden for fiskeri, fangst og landbrug, hvor antallet af årslærlinge steg med 16 i perioden 2012 til 2017. Stigningen er sket på trods af en generel nedgang i antallet af årslærlinge i samme periode.
Tabel 1: Årslærlinge fordelt på brancher, 2012, 2015 og 2017
|
2012 |
2015 |
2017 |
|||
|
Antal |
Andel i pct. |
Antal |
Andel i pct. |
Antal |
Andel i pct. |
Fiskeri, fangst og landbrug |
11 |
1 |
20 |
3 |
27 |
4 |
Råstofudvinding |
7 |
1 |
4 |
1 |
3 |
0 |
Industri |
15 |
2 |
13 |
2 |
15 |
2 |
Energi- og vandforsyning |
15 |
2 |
16 |
2 |
16 |
2 |
Bygge og anlæg |
230 |
24 |
184 |
24 |
195 |
26 |
Handel |
235 |
25 |
172 |
23 |
162 |
22 |
Hotel- og restauration |
30 |
3 |
27 |
4 |
25 |
3 |
Transport |
144 |
15 |
104 |
14 |
107 |
14 |
Forretningsservice |
50 |
5 |
36 |
5 |
26 |
3 |
Offentlig administration og service |
176 |
19 |
152 |
20 |
149 |
20 |
Øvrige serviceerhverv |
37 |
4 |
29 |
4 |
25 |
3 |
I alt |
950 |
|
756 |
|
751 |
|
Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDLBR).
Lærlinge-kvoten – definition
For at blive godkendt som læreplads, kræver det at arbejdspladsen har faglærte medarbejdere, som kan oplære lærlingene. For at give et mere retvisende billede af hvilke brancher, der tager flest lærlinge, skal antallet af lærlinge derfor sammenholdes med antallet af faglærte medarbejdere.
Lærlingekvoten opgøres som antallet af lærlinge pr. 100 faglærte medarbejdere. Lærlingekvoten tager ikke hensyn til de forskellige uddannelser, men opgøres ud fra beskæftigelsen i brancherne. Lærlingekvoten er beregnet på baggrund af data fra 2015, da der endnu ikke foreligger nyere beskæftigelsestal.